Dette er ikke endnu en artikel om, at ”robotterne kommer” eller ”robotterne kommer ikke – de er her allerede”. Det er derimod en artikel om at være ”lost in megatrends” og om at blive forpustet pga. dårlig form.

Som privatperson følger jeg med stor interesse og nysgerrighed med i robotteknologi, 3D-print og kunstig intelligens og de mange muligheder det medfører, når den digitale verden og den fysiske produktion kobles. Jeg hører også igen og igen, at de yngre generationer stiller andre krav til deres arbejdsplads, og at mange i øvrigt også fremover vil blive freelancere. Og så er der jo også disruption og digitalisering at forholde sig til.

Alle de input får min puls til at stige, men så kan jeg altid vende tilbage til min hverdag uden ellers at have forholdt mig dybere til det hele.

Hvis min puls som privatperson stiger en smule over megatrends, så tænker jeg, at pulsen for mange topledere må stige endnu mere, da de forholder sig til, hvad de mange megatrends betyder for netop deres organisation. Jeg tænker, at de må blive forpustede og følge sig ”lost in megatrends”.

Fra udefra og ind til indefra og ud

Min erfaring er, at mange ledere bevidst eller ubevidst anskuer verden udefra og ind. Megatrends påvirker omverdenen, herefter min organisation og på et tidspunkt skal jeg som leder forholde mig til dem. Dem der anskuer verden på den måde vågner op til en barsk virkelighed og en forpustet organisation.

De ledere, der anskuer verden indefra og ud, forholder sig aktivt til de områder de selv kan påvirke. Her tænker jeg ikke på, at man aktivt griber de forretningsmæssige muligheder, der er relateret til megatrends. Jeg tænker på aktivt at forme sin egen kultur og lederadfærd og dermed skabe fundamentet for at kunne omfavne de forandringer, der sker nu og i fremtiden. Det indebærer at man forholder sig til spørgsmål som:

  • Hvilken kultur er nødvendig for os i fremtiden velvidende, at forandringer er kommet for at blive?
  • Hvad skal vi gøre anderledes?
  • Hvad er vigtigt at tage med fra vores nuværende kultur?
  • Hvilken lederadfærd skal understøtte vores kultur?
  • Hvordan sikrer vi, at kultur og lederadfærd støtter op om vores forretningsstrategi?

Disse spørgsmål er nødvendige for at sikre et kulturelt og ledelsesmæssigt fundament, så organisationen er klar til de muligheder og udfordringer der kommer.

I de kommende år vil især robotteknologi sandsynligvis fylde meget, men hvad med de følgende år? Der kommer noget nyt vi skal være opmærksomme på. Kultur og lederadfærd skal derfor ikke kun favne de nuværende trends, men også fremtidens. De skal favne forandringer og uvished.

Det er derfor ord som agil og scrum har vundet indpas i mange virksomheder, og grunden til, at nysgerrighed og opgør med nulfejlskultur er relevante begreber og kulturtræk.

De ledere, der bliver forpustede er ofte i dårlig form fordi de ikke har lagt en træningsplan. De leder organisationer, hvor kulturen og lederadfærden ikke understøtter forandringer og uvished.

Arbejdet med kultur og lederadfærd er træningsøvelser som hjælper organisationen og mennesker til ikke at blive forpustet – hverken nu eller i fremtiden.

Af Rasmus Wiboltt Uldal, Partner, Oxford Insight.